114
ikke ganske fornøiet med Thorstein. Medens Arbeidet stod
paa, havde han nemlig forsynet sig med et stort Hestelaar
og derpaa vilde han ei give Slip, uagtet Kongen gjorde
ham alvorlige Forestillinger derimod. Thorstein lod alt
andet, som Olaf fortalte ham om den hvide Christ, staae
ved sit Værd; men at han ei skulde faae Lov til at spise
sit Hestekjød, det kunde han ei begribe. Flere af Sognets
Bønder regne sig endnu i Slægt med denne Thorstein.
Anm. Budstikken 5. 500. Fast enhver Bonde i Sognet veed at fortælle dette Sagn. Paa Eivindsviks Prestegaard findes to gamle Steenkors, hvorom Munkene i gammel Tid gjorde deres Omgange paa begge Korsmesser. I Korsene findes en Mængde indsprengte Knoppe, der ligne Haggel. St. Olaf har skudt dem ind. Suhms Saml. 2, 3. 40.
Oluf Konning og hans Broder
De trættes dem om Norges Skjer.
Hvilken af os bedst segle kan
Han skal være Konge i Norges Land.“
St. Olafs Vise..
Kong Olaf var engang i Kintservik tilligemed sin Broder Harald. Hiin havde et Skib, som hedte Ormen den Glade, denne et, som bar Navnet Ormen hiin Lade. Brødrene kom dengang overeens om, at den, som først kunde naae Throndhjem, skulde være Konge. Harald stak strax i Søen; Olaf derimod biede hele 3 Dage, for at høre Prædiken og dog kom han til Throndhjem før sin Broder.
Anm. Schnabels Hardangers Beskr. 40. Ligheden mellem dette Sagn og Visen, om St. Olaf, der findes i 100 udvalgte danske Viser S. 173 og danske Viser fra Middelalderen 2, 8, er saa stor, at man let falder paa den Tanke at enten Sagnet har givet Stof til Visen, eller at Visen er bleven lo-
