Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/112

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

76

Mara.

„Mod Mare-ridt et Raad vor Substitut mig lærte,
Det er: Man sætter Sko for Sengen kun forkeerte.“

Peder Paars.

Til samme Slægt som Vardølget, Draugen o. s. v. hører Mara, der i Udseende ligner den skjønneste Qvinde, men i Lader det arrigste Trold. Hun gaaer igjennem lukkede Døre, overfalder sovende Folk i det hun snart sætter sig skrevs over dem, og plager dem saa det er en Gru, snart lægger sig over Folk og snører Hjertet sammen paa dem. Den, der modtagen et saadant Nattebesøg, siges at rides af Mara, og ofte et han nær ved at qvæles. Den lader sig imidlertid ei nøie med at plage Mennesker, men den rider baade Sauer og Heste. I Thelemarken kalder man den Muro, og der som andensteds har man mange Midler til at blive den qvit. Et af de kraftigste skal være at tage en Kniv, lægge den i et Klæde og paa en vis Maade lade den gaae tre Gange rundt om Livet med de Ord:

«Muro! Muro! Minde!
Er du herinde,
Saa skal du herud!
Her er Sax, her er Spjut!
Her er Simon Svipu[1] inde. –

Anm. Om Mara ere Beretningerne forskjellige. Gamle Ole Brekke fra Nissedal paastaaer, at naar Mara rider ham, som ofte skeer, saa kommer den paa ham som en Hund og vil qverke ham; men naar han først bliver færdig med „Fadervor,“ saa er han fri. Andre sige, at Mara ogsaa maa flyve, naar man kan faa frem: „Jesu Navn“ eller give et høit Skrig fra sig. Nogle

  1. Simon Svipu, som og kaldes Mureqvast, ere de tykke Gevexter, som findes paa Qvistene af gammel Birk, og fem hænges over Heste, Sauer og i Sengen, at Mara ei skal ride. (Wille 252).