Side:Andreas Faye - Landkrigen i Norge 1808.djvu/16

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
14
A. Faye.

høie Sne hindrede Fienden i at omgaas ham. Dog maatte Stillingen ved Haneborg opgives, hvorpaa de Norske ugjerne, men uforstyrrede trak sig tilbage. De Svenske besatte derpaa 15 April Haneborg. Følgende Dag kom Axel Mörner med 200 Mand af Livregimentets Grenaderer og en ikke ubetydelig Del Husarer Lagerbring til Undsætning, hvorpaa de øvrige Tropper fulgte.

I denne Egn (Urskog og Høland) stod Major F. Christopher v. Ditten[1] med 8 à 900 Mand. De samme Begivenheder, som indtraf omtr. 100 Aar tidligere, da Carl 12 ad denne Vei rykkede ind i Norge, gjentoge sig nu, men Ditten havde mere Lighed med Brüggeman end med Kruse. Ved Fiendens Fremrykken trak han sig tilbage over Glommen og besatte den modsatte Flodbred ved Fedt- og Blaakiersund. A. Mörner fulgte ham i Hælene og besatte 1ste Paaskedag, 17 April, Blakierskandse, der dog hverken havde Skyds eller Besætning, men tjente til Magazin for 250 Sk℔ Hø, som ved denne Leilighed var de Svenske et velkomment Bytte. Samtidig med Oberstlieut. Mörners Fremrykken mod Vest til Blakier marcherede Oberstlieut. Lagerbring med 259 Mand mod Syd til Hølands Kirke.

Imidlertid havde den aarvaagne og kjekke Christian August ei været ledig. 14 April havde han faaet Melding om, at de Svenske havde udsat Poster ved Svinesund og truede med at gjøre et Indfald i Marker. Han forlagde derfor sit Hovedqvarter fra Moss til Rakkestad Prestegaard paa østre Bred af Glommen. Neppe var han om Aftenen den 15 April naaet derhen, saa fik han Underretning om, at de Svenske havde gjort Indfald i Marker. Han bød nu Brigaden Holst at samles ved Skieberg, hvor han agtede selv at sætte sig i Spidsen for samme, men 16 April, lidt efter Midnat, erholdt han Rapport om, at de Svenske ogsaa havde trængt ind i Høland. Øieblikkelig skrev han og

  1. Født 1761, Officier fra 1779, † 1832 paa Kongsberg som Oberstlieut. paa Vartpenge fra 1818.