Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/98

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
82
7de Kapitel.

Resten af Juli og den største Del af August tilbragte Grev Wasili paa Rejser i Finmarken saa vel som i svensk Lapmarken.

André ledsagede ham over alt i Egenskab af Tolk og Parasolbærer. Hvor som helst Russeren placerede sig paa en Sten med Skitsebogen udbredt paa sit Knæ, stod nemlig André i Lighed med en kinesisk Tjener bag ham og holdt Parasollen over hans Hoved.

Det ene Panorama vekslede efter det andet.

Den lille Dal med sin yppige Græsbund, sine skyggefulde Skove og sin bugnende Blomsterflora, indhegnet i en Ramme af blaanende Fjelde, — det er svensk Lapmarkens Paradis, det er Kvickjock! Paradiset lukkes af Keruben med Isscepteret, det ubarmhjertige, dødbringende Sulitjelma.

De mosklædte Friluftstempler, hvor de med