Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/99

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
83

Granbar dækkede Søjler[1] danne højtidelige Kolon­nader, — det ere Jukasjærvi og Gellivara Fjeld­sogne!

Denne nordligste Sæd, der findes i Verden, denne store skyggefulde Skov lige ved Grænsen, hvor al Trævækst fuldstændig ophører, disse frodige Agre og Enge, rislende Bække og skvulpende Søer, kransede af skælvende Aske- og Elletræer, disse frie Udsigter, denne spejlglatte Elv med dens lange, perspektiviske Allé, — det er Alten, Perlen for Ultima Thules Landskaber!

Intet Under, at Grev Wasili var henrykt over dette Vidunderland[2], henrykt over denne høj­nordiske Skønhed, interessant i sin Vemod, rørende i sin Ynde og streng i sin Storhed, henrykt over den Effekt og det Liv, disse smaa, mylrende, trippende Dværge med deres brogede Dragter bragte ind i Perspektiverne!

Denne lette, utvungne Dragt, der gaar igen som en Levning fra den fjerneste Oltid, som en

Overlevering fra de gamle! Gotherne kaldte

  1. Paa disse Steder har Grantræerne en fuldstændig Søjleform.
  2. Dersom man vilde følge den 70de Bredegrad Jord­kloden rundt, hvilke triste og forfærdelige Modsæt­ninger vilde den da ikke frembyde!