tilhørende Fipskæg samt det ligeledes hvide, omhyggeligt friserede Haar tog sig ejendommeligt ud.
Hans Dragt var i Overensstemmelse med hans Ansigtsfarve. En sirlig, lysegul Nankinsklædning rivaliserede med paljegule Hansker, paljegule Flipper og Manschetter, samt med en chamoisgul Parasol.
Den unge Pige, der ledsagede ham, var maaske fjorten Aar, maaske ældre. Den tætslettende Støvdragt, hun bar, viste Former, som kunde tyde hen paa en modnere Alder; hun syntes allerede fuldt udviklet.
»Hvilket Ansigt!« sagde den fremmede.
»Denne pikante Blanding, denne halvblods Race!«
Den unge Pige vendte Hovedet om og saa et Minut paa André gennem de halvt sænkede Øjenhaar, men stirrede derpaa atter ud over Varangerfjorden.
André, der øjeblikkelig opfangede dette fornemme, nonchalante Blik som en blodig Fornærmelse, holdt pludseligt inde og vilde springe ned fra Stenen.
»Staa stille, garçon!« raabte den fremmede i en besynderlig fransk-norsk-russisk Jargon. »Jeg vil tegne dit Ansigt.«
