Denne siden er korrekturlest
47
5te Kapitel.
De eneste Rejser, Andreas Thorsen foretog sig i Aarets Løb, vare til Vinter- og Sommerthingene. Dette skede imidlertid hverken forat handle eller forat spørge nyt, men fordi han hver Gang dreves af den lønlige Haab — i al Fald at finde et Spor af sin tabte Hustru. André ledsagede ham, og disse Thingrejser vare hans Fryd og hemmelige Længsel.
Det var den første Juli. Vadsø, lappisk: Tschatse-suolo[1], finsk: Vesi saari og russisk: Vasino, som nu er et af Finmarkens betydeligste Handelssteder, var den Gang kun et usselt Fiskevær, hvis norske Befolkning ikke naaede et højere Tal end 200.
Flagning og Kanonskud forkyndte allerede
Amtmandens Ankomst, da de rejsende fra Kauto-
- ↑ Vandø.
