Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/57

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
41

Samtidigt etablerede han et højst ejendommeligt Slags Lommetyveri. Han stjal nemlig de Bøger, han kunde finde i de rejesendes Lommer, og lagde dem tilbage igjen, naar han havde læst dem.

Medens Turisterne indtoge sine Maaltider, passede han sit Snit. Udstrakt paa Ryggen eller paa Maven, i Græsset eller i Sandet, slugte han Romaner i Snesevis.

Liggende midt paa Varangerfjeldet færdedes Hjemfødningen saaledes ved Hjælp af Fantasiens Aladdinslampe i Paris’s Saloner, i Grækenlands Myrthelunde og i Roms Katakomber. I Begyn­delsen troede han det var Eventyr, men det varede ikke længe, inden han fik bedre Forstand.

Da et Par Aar vare gaaede hen, talte han i samme Aandedræt om George Sand, Honoré Balzac, Tanas Nøk, om Moses og Jehova, samt om Johannes Aabenbaring og Dyret med de syv Hoveder. Hans Hjerne var et Kaos.

Paa denne Maade voksede André op mellem Nordmænd, Lapper, Kvæner, Franskmænd, Eng­lændere og Russere, indtil han blev en fuldstændig

født Kosmopolit[1], det vil sige en Kosmopolit,

  1. Desværre! De fleste av Finmarkens indbyggere ere Kosmopoliter. Fædrelandskærligheden er ikke stærkt udviklet.