Kinder; var det lystigt, sprang de derimod op, skoggerlo, drejede sig rundt paa Hælen og hoppede derpaa alle som én Mand omkring i Gammen og klappede sig lig besatte med Hænderne paa Knæerne.
»Hvor har du det fra, André? Hvor har du det fra?« raabte de halvt overkomne af Sindsbevægelse.
»Ja, hvor har jeg det fra?« sagde André.
»Er det sandt, André? Er det sandt?« spurgte Samerne.
»Vist er det sandt,» sagde André, idet han puffende med Albuerne banede sig Vej mellem dem og løb ud.
»Gud tro ham!« sagde Lapperne og rystede paa Hovederne.
Saa snart Sommeren kom, blev André forvandlet til Tolk, Vappus[1] og Tjener.
En finmarkisk Bondegut, en stolt, overmodig, engelsk Matrosdreng og en smidig, forslagen Parisergamin samlede i én Person, kastede han Vittigheder om sig til Højre og til Venstre; det var et helt Fyrværkeri. Som Raketter knaldede det paa fransk, paa engelsk, paa russisk, – takket være Kvænens bøjelige Tunge.
- ↑ Fører.
