De havde neppe rejst sig op, førend de omliggende Højder og Fjelde genløde af Kauken og Hundeglam.
Og ned ad Højder, ned ad Fjelde kom Tusinder af Ren ilende i deres sædvanlige, lette, flyvende Løb.
Renernes Hovslag ere lydløse.
Derimod frembringer Bevægelsen af deres Lede en elektrisk Knistren, som høres milevidt i Form af en susende Stormvind eller rettere af en plaskende Skylregn.
De unge Piger med Syposer ved Siderne ilede med sine Træskaale fra Dyr til Dyr, medens de unge Karle fangede dem med Slyngerne.
Renerne skulde malkes.
Blussende, leende og vaade af Sved kastede Lapperne sine broderede Pæske og blottede Brystet, forat Kulden kunde afkøle det ophedede Blod.
Lappegutterne svang sine Lassoer. De susede gennem Luften, medens Renerne hævede Hovederne raskt i Vejret og opfangede Slyngerne med sine høje, cylinderformede Horn.
Lappen holdt igen af al Magt. Renen stjelede og trak ham med sig, men Lappen slap ikke Taget, han holdt fast!
