Skærfet, Renskindshanskerne og den lodne Hue udgjorde et Hele, der efter Forholdene var lige saa praktisk, som det tillige i de fremmedes Øjne var fuldstændig originalt.
Renerne med sin ene Sælskindstømme, med sine Hovedbaand, Halsbaand, Trækremme og Bjelder dansede utaalmodige foran de smaa fladkølede, spidsstavnede, bagtil but afskaarne Baade, der under Navn af Pulk og Kærris ere Lappernes Slæder. Paa disse Slæders Bund hviler nemlig den rejsende i en liggende Stilling.
Kærres er en aaben Baad, hvorimod Pulken er forsynet med et foran hvælvet og med Renskind overtrukket Dæk, under hvilket Benene puttes ind. De sidstnævnte Slæder ere derfor nærmest bestemte til at benyttes af Kvinder.
Miss Hope tilligemed hendes Fader havde besluttet at gøre Rejsen med til Karasjok, hvorpaa de agtede at tage tilbage til Kaafjorden.[1]
André, der helligede Englænderinden sin udelte Opmærksomhed, overlod det til Grev Wasili at se Olga vel indpakket i sin Pulk.
Den unge Russerinde kvalte Graaden, som
steg hende op i Halsen, og syntes udelukkende
- ↑ Englændernes Kobberværk i Finmarken.
