Kræfter til et lidet Forsøg paa at belyse den — saa vidt muligt — med Forstaaelsens Lys.
Dersom nu dette nogenlunde kunde lykkes mig, vilde det fra min Side være som en Hjertets Tak til Ultima Thule, under hvis Himmel jeg første Gang saa Lyset, som en Hilsen til det Folk, jeg i mit bevægede Liv har havt hyppig Anledning til at lære at kende og tillige at elske med Symathiens Varme, og — som en Bøn til de kristne, være sig Nordmænd, Svenskere eller Suomer, der foranstalte Bazarer og Indsamlinger til Bedste for nødlidende Medmennesker, enten disse findes paa Stranden, i Dalen eller paa Fjeldet, men samtidig som oftest eller aldeles forglemme dem, der vandre paa Ultima Thules Tundras, en Bøn til Nordmænderne om at virke ligesaa kærligt for Samerne som for Zuluerne, og lade om end kun en Brøkdal af de
