Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/12

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
VIII

stille sig af Frygt for, at Fortællingens Troværdighed skulde blive draget i Tvivl.

At disse sande Begivenheder imidlertid saa meget som muligt ere indhyllede i Diktningens Slør, byder Hensynet til de endnu levende, ligesom enkelte Tidspunkter o. s. v. ere blevne forandrede og tillempede efter de Fordringer, en Diktnings sammen­trængte Form nødvendigvis gør gældende.

Finnerne, de skandinaviske og russiske Landes Urbefolkning, der i Tidernes Løb har forgrenet sig i mangfoldige, mindre Stammer, som alle lige fra Suomerne selv i Suomis Land til Nordens Dværge: Lapperne (Samerne) staa fjernt og med en fjendtlig Holdning ligeover for hverandre, er i literær Henseende — især i Norge — paa enkelte Undtagelser nær, et endnu mere uopdyrket Terræn end selve Polaregnenes Jord, et psykologisk terra incognita, og jeg har besluttet at vie en Del af mine ringe