er tilfreds med dig. Ha sterke lidenskaper, la dem bli store og voks med dem. Og hvis du senere blir deres ubøielige herskerinde, vil deres kraft bli din kraft og deres storhet din skjønhet. Lidenskaperne, det er menneskets hele aandelige rigdom.
– For et spetakkel! roper Susannas mor. Der er ikke længere ørens lyd at faa i denne stue, mellem en filosof som vrøvler og et spædbarn som tar en malet hane for jeg vet ikke hvad. De stakkars kvinder trænger sandelig al sin sunde fornuft for at kunne leve med egtemand og barn.
– Din datter, svarte jeg, har søkt efter det skjønne for første gang. Det er avgrundens kogleri, vilde en romantiker si; jeg vil si at det er ædle aanders medfødte idræt. Men man maa ikke gi sig av med den for tidlig og med altfor utilstrækkelige metoder. Kjære veninde, du har den høieste overtalelsens magt til at stille Susannas sorg. Dys din datter isøvn.
Alt i den uforanderlige natur – er et under for de smaa. – De fødes, og deres sjæl – springer ut som en blomst i en fortryllet verden.
Gjenskinnet av dette trylleri – skjænker deres øine sin straale. – Den skjønne illusion utløser – alt deres spinkle kræfter.
I det ukjendte, det guddommelige ukjendte – bader de som i et dypt vand. – Forgjæves taler man til dem: – de bor i en anden verden.
