KAPITEL I
Menneskehedens forunderlige idioti
DEN vældige udvikling af naturvidenskab og teknik har i løbet af det nittende aarhundrede meget mer end tidoblet menneskenes evne til at frembringe alt hvad de har brug for. Ikke desto mindre lever menneskenes masse endnu bestandig det samme kummerlige liv fra haanden til munden, i uafladelig bekymring for den dag imorgen; millioner iblandt dem lider endnu bestandig nød, bitterlig nød hver eneste dag; og man ser endnu bestandig folk dø af sult, dræbe sig for næringssorgers skyld, stjæle, bedrage, røve og myrde for at skaffe sig livets ophold — aldeles som for hundrede aar siden, dengang evnen til at frembringe hvad man har brug for ikke var tiendeparten saa stor som den er idag.
Hvordan kan dette hænge sammen?
Naar menneskene for hundrede aar siden saa nogenlunde kunde leve af sit arbejde, og de nu har faat sin produktionsevne tidoblet, hvorfor i alverden benytter da ikke hvert enkelt menneske sig af denne tidoblede evne til ialfald at frembringe i overflod alt hvad han
