bestemme dig; for naar fællesundervisningen er forbi maa du jo vide hvad vej du vil gaa. Og det vil jeg si dig gutten min, at da maa du ta dig ganske anderledes sammen end du hidtil har gjort; ellers blir der ingenting af dig, og du kommer naar du blir voxen til at gaa fattig og forsulten omkring som en ubrugelig døgenigt, mens dine kammerater, der har sørget for at lære noget mens det endnu var tid, tjener penge og sidder godt idet.
Disse faderens ord skræmte ham morderlig —: Galt nok at livet var saa usselt som det var, om han ikke ovenikjøbet skulde komme til at gaa der som en ubrugelig døgenigt til spot og spé for alle der kjendte ham — nej det skulde der ialfald ikke bli noget af! Og han valgte i guds navn sin vej, og tog sig energisk sammen til arbejde, for ialfald naar han blev voxen at kunne tjene ligesaa mange skillinger som de andre — siden det altsaa var det, det gjaldt om.
Men han følte det som at livet hadde øvet skjændig svig imod ham.
Og naar han nu saa tilbage paa det — hvor sørgeligt paa den vis at ha faat hele sin barndom forgiftet af sjælelig og legemlig tvang! Hadde skolen vært en fri institution, og lærerne nogen venlige hyggelige mennesker der ingen anden grund hadde til at optræde som lærere end den at de fandt sin glæde i at vække børns interesse for det der interesserte dem selv, og siden vejlede dem under deres arbejde; og hadde han selv kunnet komme og gaa ganske som han vilde, og ta fat der hvor hans interesse var vakt og ikke andre steder
