Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/396

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


KAPITEL I

Hvorledes Satan kommer til det resultat at gud-
domsgnisten er slukket i mennesket

At den stakkels befolkning, som gjennem aartusinder hadde lidt under de andres svingning af pengepisken, ikke kunde finde paa noget bedre end at nu vilde de selv svinge den — det fandt du ikke egentlig saa mærkværdigt endda. Men at de besiddende klasser, folk der dog var vant til at tænke over noget af hvert, virkelig fortfarende kunde vedbli at være blinde for det faktum, at de ved sin svingning af pengepisken stængte lykken ude, ikke blot af befolkningens, men ogsaa af sit eget liv — det var hvad der forundret dig i allerhøjeste grad. En saadan pengepisk-svinger behøvet jo bare at vende sig om og kaste et blik tilbage paa det liv han selv hadde levet, for strax at se hvorledes svingningen af pengepisken, og den alene, udover gjennem livet hadde bestjaalet ham, først for hans barndoms, dernæst for hans ungdoms, saa for hans manddoms, og endelig tilslut ogsaa for hans alderdoms lykke —:

Dengang han som liden endnu sad paa sin mors