som enhver vilde ha fornøjelse af at delta i, en liden behagelig motion, ikke større end at enhver trængte den for sin sundheds skyld — og menneskeheden kunde da, ovenpaa denne forfriskende motion, med al sin kraft ha kastet sig over dens tolte opgave der er den stillet af dens eget væsen —: at gjennemtrænge tilværelsen, løse alle dens gaader, og leve sit liv som universets herre.
Hele dette økonomiske vanvid, der lyste dig imøde overalt, i stort som i smaat, var der bare nogle ganske enkelte mennesker som saa! Og selv disse faa der hadde faat sine øjne opladte, vidste altsaa ikke bedre forslag at stille, end at man i guds navn, for at slippe bort fra vanviddet, fik ta pengepisken ud af de enkeltes hænder og herefter svinde den under ét, enten for de besiddende klassers eller for hele befolkningens regning! Andet hadde de ikke at bringe i forslag! — det var jo aldeles ubegribeligt...
KAPITEL V
De to veje ad hvilke menneskene pønser paa at
slippe bort fra vanviddet, duer ikke nogen af dem
For det første hadde hverken det ene eller det andet af disse to forslag nogensomhelst udsigt til at bli sat igjennem paa lange lange tider, om det nogensinde