slet ikke være tale, svarte fabrikherrerne, for den arbejdsstok de beskjæftiget producerte allerede flere end der var brug for. Og de ledige arbejdere blev altsaa gaaende der ledige, og de hundrede millioner kvinder blev siddende der og spilde timer af sit liv hver dag, fordi de maatte reparere det gamle tøj uden maskiner.
Og saa var det ovenikjøbet ganske rigtig, naar fabrikherrerne sa at de hundrede millioner kvinder ingen brug hadde for maskiner — det var det løjerligste af det hele. Det kolossale reparationsarbejde de hver da udførte var der nemlig i og for sig ingen mening i. Det vilde koste meget mindre arbejde at la det gamle fillede tøj gaa i kludemøllen og erstatte det med nyt, end det nu kostet at reparere det og la massen af mennesker gaa omkring med de lappede klude paa sin krop. Og i alle verdens byer saa man vældige magasiner struttende fulde af nyt propert tøj, som fordi det maatte ligge og vente paa at bli solgt, unødig optog masser af lager- og butikfolks tid. Og udenfor alle de forskjellige slags fabriker hvor det nye tøj blev lavet stod hele tiden ledige arbejdere og vilde gjerne faa lov til at være med at lave mere nyt tøj; men derom kunde der slet ikke være tale, svarte fabrikherrerne, for arbejdsstokken de beskjæftiget frembragte allerede mere end der var brug for. Og de ledige arbejdere blev gaaende der ledige, mens massen af mennesker fremdeles blev ved med hver morgen at hænge paa sig lappede klude — hvis de ikke isteden var nødt til at iføre sig lasede pjalter. De
