hurtigst mulig at organisere sig faglig, for selv at overta svingningen af pengepiske, og indrette produktion og omsætning efter alles tarv. Og her som i Østen blev mange af dem der lyttet til disse vrede røster, grebne af begejstring, og vandret med fanatisk staalglimtende øjne ud blandt befolkningen og prædiket fag-organisationens evangelium — i den glade tro at snart skulde man faa se befolkningens rejse sig overalt, og maalbevidst som én mand i en haandevending omstyrte det bestaaende, for paa dets ruiner at bygge op et nyt samfund, baseret paa frihed lighed og broderskab mellem menneskene.
Men ganske som i Østen blev deres haab ynkelig skuffet. Befolkningen lyttet til deres flammende tale med stille hovedrysten, lod sig slet ikke begejstre for det nye evangelium, var i det hele taget for sløv til at interessere sig for andet end hvor den skulde faa penge til mad fra imorgen — og de fagforeninger som blev dannet fik kun yderst faa medlemmer og formaadde intet at udrette.
Men de brave apostle tabte derfor ikke modet. Op mod denne utrolige sløvhed stillet de sejg, udholdende energi. Hadde de ikke magtet at ta befolkningen med storm, nuvel saa fik de ta den me dlæmpe tænkte de — og dermed forandret de bare taktik:
Det store maal — sa de nu — lar sig tydeligvis ikke naa saadan i en fart; det vil ta lange tider, kanskje hundrede aar, inden den trælbundne befolkning kan række frem til at staa maalbevidst organiseret overfor sin store opgave. Men allerede længe før, men den
