kelte branches centralstyre ikke — som centralstyret for en organiseret lands-produktion — formaar at skaffe anvendelse for den indsparede kraft.
Ved en fuldstændig organisation af alt landets arbejde kan arbejdsløsheden tvinges til at forsvinde, men ved organisation af en enkelt branche opnaar man tværtimod bare at øge den. Og derfor siger vi: Et af to: enten organisation over hele linjen, eller fri konkurrence over hele linjen! Enhver blanding af organisation og konkurrence er et større onde end konkurrencen alene — altsaa bør delvis organisation forbydes ved lov.
Hertil svarte imidlertid producenterne i den organiserede branche: Skal den hele produktion engang bli organiseret, maa der begyndes med de enkelte brancher — og mens dette organiserings-arbejde staar paa kommer arbejdsløsheden ganske rigtig til at voxe. Men til gjengjæld vil den ogsaa helt komme til at forsvinde i det øjeblik sammenslutningen af alle brancher finder sted. Hvad det gjælder om er derfor, at organiseringen af de enkelte brancher ikke kommer til at trække i langdrag — og har vi nu tat det første skridt ved at organisere vor branche, saa bør altsaa I andre skynde jer alt hvad I kan med at komme efter, for at overgangstiden med dens ulemper kan bli saa kortvarig som muligt.
Men de andre kom slet ikke efter. Massen af dem trodde i det hele taget ikke paa muligheden af en fuldstændig organisation, og holdt derfor principmæssig paa den fri konkurrence som det mindre onde. Og saa