engang for alle være sluttet. Hvem der da befandt sig indenfor ringen, kom altid til at bli der; men hvem der i det øjeblik befandt sig udenfor, vilde aldrig kunne slippe derind, uden ved arv. De ruinerede pengepisk-svingere, som altsaa kom til at befinde sig udenfor, følte sig alt andet end begejstrede ved tanken om en saadan sammenslutning. Endelig var der ogsaa handelsstanden, som under den fri konkurrences regimente hadde voxet sig op til en mægtig, selvstændig stand. Denne stand ledet ikke blot omsætningen, den ledet ogsaa for en væsentlig del selve produktionen; den tjente stadig væk formuer hver gang den bragte produktionen ind i et nyt rigtigt spor, og selv om den ogsaa stadig væk tabte formuer, hvergang den ledet produktionen paa vildspor, saa tjente den dog i længden mange flere formuer end den tabte. For denne stand var jo det at knæsætte organisations-tanken ensbetydende med selvmord. Ganske vist kom de handelsmænd, der allerede hadde erhvervet sig formuer, til at befinde sig indenfor ringen, og var dermed sikre paa altid at kunne beholde dem; men alle de der endnu ingenting ejet, andet end det kommercielle eller finansielle talent, hvormed de haabet at skulle kunne vinde sig formuer — og det var jo massen af dem — de kom jo til at befinde sig udenfor ringen; og naar der ingen plads længer var for selvstændig handels-virksomhed, vilde der for dem ikke være nogen anden udvej end at søge sig plads som funktionærer, hvad de hverken hadde lyst til eller anlæg for, siden deres lyst og anlæg jo gik i retning af at erhverve sig for-
