„Kapitalens værk er arbejderens vel!“ — og føjer til: Ære være gud Mammon i det høje!
Klukkende af latter synker den purpurklædte gud Mammon aldeles overgit tilbage mod skyens gyldne ryg og mumler for sig selv, mens han gnider sine hænder i skadefryd:
—Dejlige dumme mennesker! Hvor længe mon vil I endnu fryde mit gamle hjerte?... hvor mange gange mon vil I endnu la min datter Kapitalen udføre sit idiotiske kunststykke, før I tar den gamle hex ved vingebenet og gjør det af med hende?... hvor mange gange mon vil I endnu synge min pris, før Iendelig opdager, at jer kjære tilbedte gud Mammon i det høje er selve den lede Satanas, som sidder heroppe i en gylden sky og driver sine djævelske læjer med jer?!...
Men pludselig svinder smilet fra gud Mammons læber, og han slaar sig med den flade haand for panden —:
— Ta mig min egen oldemor, mumler han betænkelig — de opdager det s'gu aldrig!... gamle vorherre har nok alligevel tabt spillet... Mammon har sejret — guddomsgnisten er dræbt i menneskenes hjerter!... Lyste den endnu derinde, de hadde opdaget det for længe siden... men dræbt og slukket er den og kan ikke tændes mere — ha, mennesket skabt i guds billede er blit som de andre dyr!... Men saa er det jo heller ingen spas mer — spillet er ude
— og med et udtryk af lede i sit falske gudfaderansigt løfter gud Mammon sit gyldne scepter og støder
