— og saaledes gik det til, at baade de penge landmændene tjente, og de penge bankerne paa egne og klienters vegne tog ind i pantelaansrente, stadig væk kunde anbringes i nye panteobligationer. Mens produktions-apparatet blev sat op fik altsaa pengemændene hele tiden renter og renters rente af sine kapitaler, fordi der hele tiden var ejendomsbesiddere, som paatog sig risikoen ved at la deres penge cirkulere. De penge som tjentes i landet blev saaledes stadig brugt paany. Men de penge der gik i lommen paa barbarerne, og som centralbanken maatte indløse med guld vendte ikke allesammen — som vi før forudsatte — tilbage til bankerne; en del af dem blev liggende i centralbanken, fordi der ikke fandtes ejendomsbesiddere, som vilde overta risikoen ved at la dem cirkulere for sin regning — og den sum der saaledes blev sat ud af cirkulation var akkurat lig det beløb man tidligere hver uge hadde udbetalt til dem der nu var arbejdsløse, plus det beløb hvormed man hadde reduceret ugelønnen for dem der endnu fik lov til at arbejde.
Fra det øjeblik af da fag-kriserne begyndte, blev altsaa anlægget af vort nye produktions-apparat ganske vist ikke længer drevet med fuld kraft; men man vedblev dog hele tiden at sætte op nye og stadig nye etablissementer — og det blev man altsaa ved med saalænge indtil alle brancher hadde gjennemgaat sin krise og dermed faat sin produktion ordnet. Men da det punkt var naad, og produktions-apparatet altsaa forsaavidt var færdigt, som der paa det nu producertes alt hvad vi selv og befolkningen brugte, tjentes der i
