— og spille-lidenskaben er voxet til en rasende højde, da spillet pludselig stanser, fordi der ikke er mere at spille om. Men just som den ene der har vundet alt stryger pengene til sig, mens de andre stirrer idiotisk ned i sine tomme portemonnæer, sejler skuden paaskjønsk ud over randen af det fløjelsblanke krater, der udgjør svælgets aabne gab; dens boug peger i samme sekund nedad... agterskibet rejser sig ende tilvejrs — og snurrende rundt som en top hvirvles skuden, med kortstok, spillere, penge og det hele, ned gjennem svælget og forsvinder i det bundløse slug. —
Lad os holde op med dette nichtswürdige aktie-jobberi, der ingenting har at gjøre med den alvorlige situation, hvori vi befinder os — og lad os isteden som forstandige mænd træffe effektive foranstaltninger til at afværge den store fare der truer os.
Hvad vi har at gjøre er klart nok:
600,000 mand med deres arbejdsledere og forretningsførere gaar endnu ledige om, skjønt de ingenting heller ønsker end at faa lov til at producere. Og ikke blot har vi de nødvendige penge til at sætte dem i arbejde med; men sættes de saasant til at frembringe ting, vi pengepisk-svingere ønsker at kjøbe, da vil der stadig strømme ind de penge, som skal til for vedblivende at holde dem i arbejde. Men er alle mand vedblivende i arbejde, gaar nødvendigvis lønninger og husleje ivejret igjen, saa ejendomsbesiddere og funktionærer atter kan leve af sine indtægter — og dermed er jo formuernes glidning stanset.
At dette er hvad vi har at gjøre, derom kan der alt-