ugjennemførlig. Men de har jo slet ikke rottet sig sammen, — tværtimod! de har delt sig indbyrdes i to lejre; paa den ene side dem der tror at vi nu staar ved begyndelsen til en ny krise; paa den anden side dem der fremdeles tror paa yderligere opgang — og de første sælger altsaa aktier, mens de andre kjøber. Hvad der nu end kan komme ud af disse kjøb og salg for den enkelte, saa er det jo ganske klart, at hvad nogen af dem vinder, det er der andre af dem som taber — og imens vedblir deres samlede formuer at løbe fra dem med den samme fart som før. Dette aktie-jobberi fører altsaa ingensteds hen, og er derfor en aldeles uværdig beskjæftigelse for alvorlige mænd som os, i alvorlige tider som disse.
Vort lands økonomi er jo for øjeblikket at ligne med et skib, der ved sine officerers ukyndige navigering er bragt i en farlig nærhed af den berygtede malstrøm. Om kvælden ryger der op en storm, sejl efter sejl maa bjerges, og man driver natten igjennem for stumperne paa det oprørte hav. Ud paa morgensiden gir stormen sig en smule, men man holder det endnu gaaende for smaa sejl — da det pludselig ved dagens frembrud viser sig, at skuden af dragsuget er blit trukket ind i den forhexede ring, hvis hele vandmasse kredser omkring hvirvel-sluget i malstrømmens centrum. Situationen er betænkelig, men ingenlunde fortvilet —: hvis officererne strax kalder alle mand paa dæk og lar sætte til alle de sejl skuden kan bære, vil de endnu kunne sejle hende ud af den forhexede ring og slippe bort. Men de brave folk har andet at bestille —: de
