øjeblikket ikke vel være tale. Den krise vi nu staar ved begyndelsen af har jo sin grund i overproduktion; en mængde industrielle etablissementer vil aldeles utvivlsomt under krisens forløb bli nødt til at indstille sin virksomhed, og om end nogle af dem vil kunne sættes i drift igjen naar krisen er over, saa vil dog ganske sikkert en hel del komme til at bli liggende nede for bestandig, fordi der simpelthen ikke er plads for deres virksomhed. Men penge laant ud paa aktier i disse overflødige etablissementer vilde jo være tabte penge, og da vi ikke paa forhaand kan vide hvilke aktier der paa denne maade vil bli gjort værdiløse og hvilke ikke, kan vi vanskelig gi os af med at laane penge ud paa nogen af dem. Derimod kan vi kjøbe jere aktier, hvis I vil sælge dem for deres sandsynlige værdi, som vi mener lar sig beregne paa følgende maade:
Naar krisen er over, og der ikke længer produceres mere end hvad der lar sig sælge med rimelig profit, da vil de etablissementer der besørger denne indskrænkede produktion, atter tjene penge. Men der vil ikke som før bli tale om et aktie-udbytte af 20 procent; kommer disse etablissementer til at gi 6 à 8 procent vil det sikkerlig være højden, og vi kan isaafald si, at aktier i dem da omtrentlig vil være værd den sum de lyder paa, mens aktier i de nedlagte etablissementer vil være værdiløse. Og gaar vi saa ud fra — hvad vi anser for sandsynligt — at det er en fjerdepart af samtlige etablissementer som har maattet nedlægge driften for godt, da er det jo klart at 75 procent af aktiernes paalydende er alt vi kan gi for dem, al den
