lig ikke som sidst 81 millioner i bankernes kasse men bare 75, og da udgifterne fremdeles beløb sig til 79 millioner, maatte de manglende 4 millioner tages af reserven som derved sank fra 6 millioner til 2.
I de foregaaende uger var priserne paa industri-artikler ganske vist gaat betydelig ned, men man hadde dog hele tiden solgt sine varer for lidt mere end de kostet, og lagerne var derfor lidt efter lidt blit overfyldte. Saasnart man imidlertid i begyndelsen af den 6te uge til sin skuffelse opdaget at afsætningen atter gik ned, hadde der udspundet sig en vild konkurrence mellem etablissementerne; de begyndte med at sælge til underpris og endte med at sælge til spotpris, — de underbød hverandre nemlig uafladelig for om mulig ialfald at komme til at ta ind de penge de skulde ud med om lørdagen. Og det lykkedes ogsaa for endel af dem. Men hovedmassen af etablissementerne maatte alligevel om lørdagen ty til reserven; en fjerdepart af dem var endog nødt til at bruge hele sin reserve op bare for at kunne dække ugens udgifter — og denne fjerdepart besluttet nu at stanse og afvente bedre „tider“.
I den 7de uge var derfor de arbejdsløses tal voxet til 1200,000, og industriens lønnings-udgifter gaat ned fra 49 til 36¾ million. De sidst afskedigede 600,000 hadde imidlertid endnu forrige uges løn at leve af; industriens afsætning gik derfor atter i denne uge ikke yderligere ned, og om lørdagen laa der altsaa i bankernes kasser de samme 75 millioner som forrige gang. Da de samlede udgifter nu kun beløb sig til 66¾ million, blev der denne gang et overskud af
