ner, hvoraf halvparten faldt paa eierne af industri- apparatet og halvparten paa de 600,000.
For det andet at ejerne af industri-apparatet, hvordan de end vendte og vred sig, alligevel kom til at se sine formuer forsvinde i de andre pengepisk-svingeres lommer.
Og for det tredje at vi fik vor industri-produktion bræmset ned til elendigheds-niveauet.
Fast utroligt skulde det derfor synes, at vi, der dog en menneskealder iforvejen hadde kunnet vor økonomiske Abc paa vore fingre, virkelig var istand til at begaa den haarrejsende daarskab at la de 14 millioner kroner bli liggende i bankernes kasser.
Vi begik den imidlertid — og det hævnet sig strax.
KAPITEL VI
Hvorledes krisen udvikler sig: — dens afslutning
I den 3dje uge hadde de afskedigede arbejdere og funktionærer ikke længer nogen forrige uges løn at falde tilbage paa. Arbejdslederne og forretningsførerne blev ikke desto mindre ved at leve som de var vant til og bruge 2 millioner om ugen som de før hadde gjort — de var nemlig allesammen formuende folk. De 600,000 derimod hadde jo ingen formue hvoraf de kunde ta de 12 millioner de ikke længer tjente
