— hvad vi slet ikke hadde nogen tanke paa, og derfor heller ikke traf nogen foranstaltning til. Saalænge disse første overflødige etablissementer var under anlæg gjorde de os imidlertid endnu ingen positiv skade. Men da de var færdige blev en del af den arbeids-styrke der hadde lavet dem sat til at producere paa dem, mens resten af arbeidsstyrken gik ivei med at lave et sæt no. 2 af samme slags overflødige etablissementer — og ikke før kastet saa sæt no. 1 det første resultat af sin overflødige produktion ind paa markedet, før det strax viste sig, at hvad der producertes ikke længer lod sig sælge.
Nu burde jo de hundrede-tusen direktører ha vaagnet af sin økonomiske dvale og fluxens kaldt sine aktionærer sammen, og sagt til dem:
— Før det sidste sæt etablissementer traadte i virksomhed, kunde vi endnu sælge hvad der blev produceret — nu kan vi det ikke længer. Hvorvidt det er alle de nye etablissementer som er overflødige, eller bare endel af dem, kan vi ikke vide før det statistisk er oplyst hvor store varemængder det er som nu blir liggende usolgte rundt omkring paa lagrene — og en saadan statistik gaar vi naturligvis strax igang med at lave. Men hvad det gjælder om hvis vi atter vil bringe vor økonomiske skude paa ret kjøl, det er, at svingerne af pengepisken skyndsomst organiserer sig og vælger tillidsmænd der bemyndiges til at bestemme, hvad der skal gjøres med de penge vi alle tilsammen tjener. For øjeblikket anvendes disse penge kun til at skabe døde værdier; dels forbrugs-artikler som ikke
