Resultatet er mærkværdigt:
Fordi det er blit mange gange lettere at skaffe mennesker mad, derfor maa masser af mennesker sætte sig ned og sulte med korslagt arme...? Fordi det er blit mange gange lettere at frembringe det, hvormed menneskelig hunger stilles, derfor maa hungerens kvaler lides af desto flere mennesker...?
—Men det er jo den omvendte verden!
—Langtifra; netop den rigtige verden er det. Vor egen rigtige verden, som vi selv har lavet den. Det er jo selve den civiliserede verdens økonomiske grundprincip, der afføder dette overraskende resultat med samme naturmæssige nødvendighed som den hvormed det allerede tidligere har affødet en hel lang række resultater af samme slags. Thi saa lyder dette grundprincip:
—Produktionen ejes af kapitalen, og skal være sin ejermand underdanig.
I kraft af dette økonomiske princip bled produktionen — al overflods naturlige moder — tvunget ind i sit naturstridige ægteskab med kapitalen —al armods og mangels kunstige skaber og opretholder — og af denne væmmelige omfavnelse imod naturen fødtes det fantastiske fabeldyr, chimæren „Arbejdsløshed“ med den dobbelttvundne hale af sult og ruin. I menneskealdre gjennemstrejfet det fantastiske uhyre den civiliserede verden paa kryds og paa tværes, var befolkningens skræk, landenes plage, og gjorde specielt byerne usikre. Overalt hvor en arbejdsbesparende reform skulde gjennemføres, strax var dyret paa pletten. Et
