arbejdere brugte, og det overskydende var altsaa penge som var brugt af os. Guldet de tog ind paa sit udenlandske salg blev anvendt til at betale statens gjæld med og gik altsaa ud af landet igjen saa fort som det kom ind, uden at bli sat i cirkulation, og med det hadde følgelig vi ingenting at skaffe; men hvad landmændene paa sit indenlandske salg tog ind, ud over hvad de selv og deres arbejdere brugte, det var penge som vi og vore arbejdere hadde brugt, og dem maatte vi fremdeles laane tilbage for at kunne dække vort eget og vore arbejderes forbrug. Og naar vi ved hjælp af dette laan hadde dækket vort forbrug, hang der end ikke en rød øre tilbage mellem fingrene paa os.
Hvis derfor ikke det nye produktions-apparat hadde vært mere arbejdsbesparende end det gamle; hvis vi med andre ord nu, da apparatet var færdigt, hadde maattet sætte hele vor vældige arbejdsstyrke til at betjene det for at kunne frembringe hvad landet forbrugte af industri-produkter, da vilde jo vi som ejet det nye apparat, ikke ha tjent en øre paa denne vor ejendom; tværtimod vilde vi da paa vor industri-produktion ha sat overstyr de penge landmændene tjente paa sin indenlandske omsætning — og vi vilde ha vært ganske ude af stand til at betale renter af det svimlende beløb vi udover gjennem aarene hadde laant i bankerne og kjøbt industri-aktier for.
Naar vi faktisk tjente penge, da var det jo fordi vi bare behøvet at sætte en del af arbejdsstokken til at betjene apparatet. Denne del af arbejdsstokken frembragte, den alene, alle de industri-artikler landet for-
