hænder — landmændene hadde byttet bort sine bankbøger for industri-aktier. De gamle gründeres formuer gav altsaa nu ikke mere end 5 procent; men da de var millionærer og mangemillionærer sad de alligevel med en storartet indtægt — og da de bare brugte en del af den, voxet deres formue og indtægt ustanselig.
Landmændene paa sin side kunde heller ikke klage. Ganske vist hadde de betalt gründernes aktier med det tredobbelte af deres paalydende, men til gjengjæld gav aktierne 20 procents udbytte, og de fik altsaa nu næsten 7 procent af sine penge istedenfor bankernes 5 procent. Desuden tjente de endnu stadig, foruden hvad de brugte, de samme penge som før, og da de sparte baade disse penge og det udbytte aktierne gav, voxte ogsaa deres formuer ustanselig.
Byernes faste ejendomme indbragte sine ejere 10 procent — det vil si man værdsatte hver ejendom til 10 gange det den indbragte. Men nu var de jo allesammen behæftede. Ejerne hadde paa panteobligationer laant to tredjedele af ejendommenes værdi, og da der betaltes 7 procent af de laante penge, indbragte de to tredjedele af hver ejendom i virkeligheden kun 3 procent. Da imidlertid samtidig de laante penge gav 20 procent, kunde man ligesaa gjerne si, at de to tredjedele af hver ejendom nu indbragte ejeren 23 procent, og den resterende tredjedel 10 procent, med andre ord at hele ejendommen gav 18 ⅔ procent. Ejendomsbesidderne hadde altsaa, ved at udstede panteobligationer i sine ejendomme og gjøre ⅔ af deres værdi flydende, næsten fordoblet sin formue og
