under de nye forhold var, det vidste jo ingen af os dengang, og vi ved det for den sags skyld heller ikke nu; som tingene videre udviklet sig fik vi det nemlig aldrig at vide. Lad os imidlertid for en oversigts skyld gaa ud fra, at landet over maatte hundrede forskjellige arbejds-brancher sætte hver sine tusen store industrielle etablissementer i virksomhed for at kunne overta hele det arbejde der nu udførtes af barbarerne. Og lad os videre sætte, at da al disponibel arbejds-kraft var tat i brug, var hundrede saadanne etablissementer i hver branche under anlæg.
Hvad der finansielt gik for sig mens disse første ti tusen etablissementer blev rejst, var følgende:
Al den aktiekapital, som var tegnet for at bestride omkostningerne ved det hele arbejde, og som altsaa skulde indbetales terminvis eftersom arbejdet skred frem, blev lidt efter lidt laant i bankerne og indbetalt i aktie-selskabernes kasser, hvorfra pengene saa ustanselig strømmet ud, for at havne dels i barbarernes og dels i landmændenes lommer. Den del af dem der gik i lommen paa landmændene vendte tilbage til bankerne i form af indskud; den del der gik i lommen paa barbarerne tog derimod vejen til centralbanken som indløste sedlerne med guld og laante dem ud til bankerne igjen. Til bankerne vendte altsaa alle pengene ad disse to veje bestandig tilbage, og blev af disse stadig paany laant ud til aktieejerne mod sikkerhed i nye værdipapirer. Det var bestandig den samme seddelmasse som cirkulerte, men guldbeholdningen som fra begyndelsen af hadde dækket den,
