Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/199

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


kasse til at bøde paa arbejdsløsheden for at den ikke skulde faa anledning til at berøre arbeidslønnen. Og da vi i længden alligevel brugte hvad vi tjente, gik tingene altid hurtig iorden igjen.

Den økonomiske situation paa hvert enkelt sted var altsaa dengang grej og klar:

To tredjeparter af befolkningen besørget produktionen af de daglige fornødenheder; én tredjepart udførte alt det øvrige arbejde. I arbejdsløn til den hele befolkning gav vi ud en sum som vi for enkelheds skyld kan kalde 100, hvoraf altsaa de 66⅔ gik til dem der besørget forbrugs-produktionen, de 33⅓ til de andre. For de 66⅔ blev vi ejere af alle de forbrugsartikler som producertes — og vi solgte dem igjen for det dobbelte. De der hadde produceret dem kjøbte for sine 66⅔ halvparten af dem tilbage, den øvrige befolkning kjøbte for sine 33⅓ en fjerdepart af dem — og den resterende fjerdepart solgte vi til hverandre for 33⅓, og brugte selv.

Men at vi solgte disse forbrugsartikler til hverandre for 33⅓, vilde jo si at vi ogsaa kjøbte dem af hverandre for 33⅓. Vi tjente altsaa ganske vist 33⅓ procent paa den hele forretning, men det gjorde os ikke rigere end vi var; for vi beholdt jo ikke de penge vi tjente, vi kjøbte dem bort, vi brugte dem. Kalder vi vort eget antal x, saa gjorde enhver af os følgende fir dobbelte forretning — : 1. Udbetalte i arbejdsløn for produktivt og uproduktivt arbejde , og blev derved ejer af et kvantum forbrugsartikler. 2. Solgte tre fjerde-