Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/192

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


tidligere dage —: de pønset nemlig energisk paa at bringe sin skude flot igjen.

Men det var slet ingen ligetil sag.

Vældige rigdomme var i den forløbne menneskealder blit samlet paa enkelte hænder. Men en vældig fattigdom hadde ogsaa samtidig spredt sig blandt folkets masse. Og den vældige rigdom kunde slet ikke afhjælpe den vældige fattigdom. Med den bedste vilje, det lod sig ikke gjøre. Den rige hadde andet at bestille end at afhjælpe fattigdommen omkring sig. Han hadde selv en haard kamp at kjæmpe for at holde sin rigdom sammen, og det lykkedes slet ikke altid. Men endte hans kamp med ruin og fallit, og spredtes hans rigdom for alle vinde, da stanset ogsaa hele den virksomhed han med sin rigdom hadde holdt gaaende — og alle de mennesker denne virksomhed hadde beskæftiget gled da over i de arbejdsløses rækker og øget den almindelige fattigdom. Hvad det først og fremst gjaldt om, det var at disse koncentrerede rigdomme blev holdt sammen. Hver enkelt af dem var drivkraften i en vældig virksomhed, og alle tilsammen udgjorde de drivkraften i hele den nye storstilede produktion som sat landet istand til at holde sig barbarernes konkurrence fra halsen. Sprede disse rigdomme, sælge alt og gi pengene til de fattige, det vilde nok kunne afhjælpe fattigdommen for en dag, men den næste vilde jo landet være ruineret og dets beboere ikke længer ha nogen anden udvej end at bli barbarernes sultelønnede slaver.

De vældige rigdomme kunde altsaa slet ikke bru-