KAPITEL I
Hvad der bragte Østens civilisation til at stagnere
Det var udsigten til dette vanvittige resultat som i sin tid, for sex tusen aar siden, hadde stanset civilisations-arbejdet i den østlige del af pengefælden, i den første civilisations vugge, det gamle Kina. Svingerne af pengepisken i dette civilisationens morgenland var nemlig bund hæderlige og retskafne folk, der tog sine pligter som indehavere af ejendomsretten med dybt alvor. De vidste meget vel at ejendomsretten var indstiftet og git i deres hænder for at sætte dem istand til at paase, at befolkningens store masse som ingenting ejet, uafladelig kom til at arbejde, saa det nødvendige for alle ikke blot stadig blev frembragt, men ogsaa til enhver tid kunde komme alle ihænde. Med bedrøvelse saa de at de ikke helt ud magtet denne opgave som gjennem ejendomsretten var stillet til dem — de kunde nemlig vende og snu sig som de vilde, nogen arbejdsløshed blev der dog altid tilbage enten paa det ene eller paa det andet hold. Men de hadde sin samvittighed fri, de vidste med sig selv at de gjorde hvad de kunde og ikke lod det skorte paa
