duceret alt hvad befolkningen i det hele taget magtet at forbruge — branchens produkter vilde alligevel ikke kunne komme den del af befolkningen ihænde, som ikke hadde de nødvendige penge til at kjøbe dem for. De for arbejdermassen bestemte produkter kom bare til at ligge og fylde op lagrene og virke som „overproduktion“, og frembringe krise; krisen inden branchen kom til at dra en almindelig krise efter sig, befolkningens kjøbeevne vilde gaa stærkt ned, og resultatet altsaa bli, at der da blev kjøbt meget mindre af branchens produkter end nu. Med andre ord: branchens produkter vilde bare komme færre istedenfor flere tilgode hvis man gik hen og spændte mere kraft for — altsaa var det bedst man nøjet sig med den kraft som allerede var forspændt.
Resten af den kraft der var brug for fik i guds navn bli liggende ubenyttet hen... arbejdsstokken som stod færdig til at spænde den for og producere med den fik i guds navn la det være, og isteden sætte sig til at sulte med hænderne i skjødet... og befolkningens masse som ingen penge kunde afse til at kjøbe branchens produkter for, fik i guds navn slikke sig om munden efter dem nu som før. — Det var sørgeligt naturligvis at maatte la ligge ubenyttet al denne herlige naturkraft som der var en saa udmærket brug for; sørgeligt ogsaa at maatte kaste bort al denne menneskelige arbeidskraft som her kunde fundet en saa hensigtsmæssig anvendelse, og la ejerne af denne kraft gaa omkring og sulte; sørgeligt endelig at maatte nægte befolkningens store masse at faa tilfredsstillet
