De tog imidlertid fejl: en ny og større sultekur stod lige for døren, fremdeles grundet paa den samme økonomiske lov, og fremdeles i anledning de nye maskiner. Dengang efterspørgselen gik saa rask i vejret, og der som følge deraf gjordes glimrende forretninger, hadde en mængde nye konkurrenter kastet sig hovedkulds ind i branchen for at bli med om at tjene de gode penge. Og det hadde gaat til en tid. Men nu, da efterspørgselen hadde naad sit højdepunkt, og den ikke kunde stige yderligere, fordi nu ingen flere af de mange smaa portemonnæer var store nok til at delta i den — nu viste det sig, at den produktion man hadde sat igang, og som var beregnet paa en stadig stigende efterspørgsel, den var altfor stor; der producertes meget mere end hvad der gjennem efterspørgselen blev forlangt — der var med andre ord indtraadt „overproduktion“. De brave svingere af pengepisken var altsaa alligevel kommen til at forsynde sig mod den farlige økonomiske lov, og det hævnet sig skrækkelig. En vældig arbejdsstansning blev nødvendig inden branchen, og hovedmassen af arbejderne blev sat ud af virksomhed; det hævnet sig paa afsætningen i andre brancher, som ogsaa blev nødt til at indskrænke sin produktion, den automatiske bræmse var dermed sat i bevægelse og produktionen dalet rask nedover mod elendighedsniveauet.
Da man langt om længe kunde begynde at arbejde sig op igjen fra elendigheds-niveauet, stod jo alle maskinerne fra „overproduktions“-perioden færdige til at gjenopta sin virksomhed saasnart gjørligt var — og