Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/153

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Men saa rykket jo ejendomsvagten ud og bragte de rasende stakler til fornuft, og de maatte pent gaa hjem og sætte sig til at sulte alligevel.

Imidlertid, produktions-omkostningeme inden branchen var nu reduceret til en liden brøkdel af, hvad de før hadde vært, og da svingerne af pengepisken konkurrerte med hverandre paa død og liv, gik priserne paa branchens produkter vældig ned. Store lag af befolkningen opdaget derfor lidt efter lidt, at disse produkter, som de tidligere hadde maattet undvære, nu var kommet indenfor rækkevidden af deres forholdsvis smaa portemonnæer ; de begyndte altsaa at optræde som kjøbere, efterspørgselen efter branchens produkter gik rask ivejret, flere og flere af de nye maskiner maatte anskaffes, flere og flere arbejdere sættes til at styre dem — og inden ret længe viste det sig, at ikke blot var alle de gamle arbejdere kaldt tilbage, men der var ogsaa blit plads for en hel del nye.

— Der kan I se! sa svingerne af pengepisken til dem, der hadde slaat de første maskiner istykker —: maskinen er ikke arbejderens fiende, men hans ven. Den arbejdende befolkning voxer jo stadig i tal, der blir stadig flere og flere som trænger om arbejde; og hvem skaffer det nye arbejde? — Maskinen, arbejderens ven!

— Men hvis maskinen var vor ven, hvorfor begyndte den da med at la os sulte? spurgte arbejderne.

— At I maatte sulte var ikke maskinens skyld, svarte svingerne af pengepisken. Det skyldtes den økonomiske lov, at man ikke ustraffet kan øge pro-