jere arbejdere herefter tvinge en naturkraft til at udføre arbejdet i deres sted — og den vil udføre det ti gange saa hurtig.
Naturligvis kjøbte saa svingerne af pengepisken den nye opfindelse, og var dermed istand til paa flekken at tidoble sin produktion, uden at øge sin arbejdsstok med en eneste mand. Men det vogtet de sig vel for at gjøre. De var jo svingere af pengepisken; hvad de producerte maatte altsaa ikke komme noget menneske tilgode med mindre han betalte penge for det — det maatte altsammen sælges. Og var det allerede vanskeligt nok at finde kjøbere til hvad der for øjeblikket producertes uden maskiner, saa var det jo fuldkommen ugjørligt strax at finde kjøbere til det tidobbelte kvantum. For ikke at øge sin produktion ud over hvad der kunde sælges, indskrænket derfor svingerne af pengepisken sig til at bevæbne en tiendepart af sine arbejdere med den nye maskine. De ni andre tiendeparter fik sin afsked, og hadde ikke andet at gjøre end at begi sig hjem til kone og bøm for at sætte sig til at sulte med korslagte arme. Og det var da ogsaa hvad de gjorde — de begav sig paa vej hjemover. Men undervejs kogte raseriet op i disse afskedigede stakler —: „Skulde de virkelig finde sig i, at døde maskiner paa denne maade kom og tog brødet af munden paa levende arbejdere?! — aldrig i verden!“ — og dermed gjorde de pludselig helt om, tog springmarsch tilbage til værkstedeme, slog de nye maskiner i hundrede knas, og forlangte at arbejdet skulde udføres med haandkraft som før.
