Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

dyrke den; de ni tiendeparter af jordejerne er dermed ruinerede. Og alle de landarbejdere, som ikke er engageret i det intensive jordbrug — og det er sikkert de tre fjerdeparter af dem — gaar altsaa ledige omkring og suger paa labben, fordi jordejerne ikke mere har arbejde til dem; sult og nød er nødvendigvis deres lod.

Det kan nemlig ikke nytte de ledige landarbejdere at strømme ind til byerne og søge arbejde hos industrien; for ogsaa med den er det galt fat. Landbefolkningen udgjorde jo en væsentlig bestanddel af industriens kundekreds, og at de ni tiendeparter af jordejerne og de tre fjerdeparter af landarbejderne har mistet deres kjøbeevne, det har ført industrien op i en skrækkelig krise. Mængder af industridrivende er gaat fallit, arbejdet ligger nede overalt, arbejdslønnen er sunket til et absolut minimum, og arbejdsløsheden er større end nogensinde før, ogsaa i byerne.

KAPITEL V

Chimæren „Arbejdsløshed“ med den
dobbelttvudne hale

Ruin og fallit for mængder af de store, sult og nød for massen af de smaa, i by som paa land, hele den civiliserede verden over — deri resulterer altsaa den store arbejdsbesparende revolution af de civiliserede landes jordbrug.