jo egentlig i strid med gjældende love og reglementer; men som bekjendt er forbud mot alkohol noget, som meget vanskelig lar sig gjennemføre i praksis! Selv i Antarktika viste dette sig at være tilfældet. Lindstrøm hadde for skik at sende med en liten forundringspakke, hver gang nogen drog ut paa en slædetur. Ved vor avreise leverte han ogsaa en til os, med paalæg om, at pakken skulde aapnes ved en eller anden festlig anledning, og som en saadan valgte vi Hendes Majestæts fødselsdag. Da der ved undersøkelsen viste sig, at pakken indeholdt — en liten flaske, hvorpaa der var 3 drammer akevit, blev vi i en fart enige om anvendelsen: Hendes Majestæts skaal!
Den 27de kom med samme fæle veir, og den 28de var det ikke stort bedre, men dog saapas, at der var mulighet for en dagsmarsj. Efter en del plunder med at faa halet vore nedføkne effekter frem av sneen kom vi avgaarde og fortsatte nordøstover. Det var ikke netop nogen hyggelig formiddag. Frisk vind med fok ret i næsen. Efter at ha trampet imot dette i et par timers tid hørte jeg Stubberud rope holdt; halvparten av hans hundekobbel hang da efter træktaugene i en spræk. Jeg var gaat over uten at merke nogen ting; foket hadde vel sin skyld deri. Man skulde tro, at hundene paa forhaand vilde ane uraad i slike tilfælde; men det gjør de ikke; de buser ivei til snebroen brister under dem. Heldigvis holdt sæletøiet, og dermed var det et øiebliks sak at faa nappet stakkarene op igjen. Selv en hund kunde tænkes at bli en smule opskaket ved at hænge i en tynd line med hodet ned og benene op over en slik uhyggelig avgrund; tilsynelatende tok de imidlertid det hele med stor ro og var fuldt færdig til at gaa paa ved næste anledning.
