slæden. „Peary” var arbeidsudygtig. Den blev sluppet og fulgte efter en tid, men saa forsvandt den. Da østpartiet senere passerte depotet paa 80° s. br., fandt de den der i god stand. Den var sky i begyndelsen, men efterhaanden kunde de nærme sig og lægge sæle paa den. Den gjorde udmerket nytte for sig senere. „Uranus” og „Fuchs” var ikke oplagt. Dette var jo et drabelig fald allerede første dag, men de vi hadde nu, var guld værd alle sammmen.
Om natten blaaste der kuling fra øst, men den løiet av utover morgenen, saa vi kom avsted klokken 10 formiddag. Veiret holdt sig ikke længe. Han kom igjen med fornyet kraft fra samme kant og tæt fok. Det gik imidlertid bra fremover, og vi passerte flag i flag. Efter at ha utkjørt 31 km. kom vi til en snevarde, som var blit opført i begyndelsen av april og som nu hadde staat i 7 maaneder. Den var endnu god og solid. Denne gav os meget at tænke paa. Man kunde altsaa stole paa disse varder. De faldt ikke sammen. Paa den erfaring, vi der hadde vundet, opførte vi senere hele vort mægtige vardesystem paa veien sydover. Vinden drog sig sydøstlig utover dagen. Det blaaste, men det hadde heldigvis holdt op at fyke. Temperaturen var ÷ 24,2° C. og noksaa sur at gaa i.
Da vi stanset om aftenen og reiste vort telt, hadde vi netop fundet vore spor fra forrige tur. De laa der skarpe og tydelige, skjønt de var 6 uker gamle. Vi var fornøid ved at finde dem, for vi hadde intet flag set den sidste tid og begyndte nu at nærme os „grisehullet” paa 75 km. fra huset, saa vi maatte være forsigtige.
Næste dag — 22de — kom med hel tykke. Sterk bris fra sydost med nedbør og sterk fok. Dagen vilde ikke været tilraadelig for passering av „grisehullet”, hvis
