Side:Amundsen,Roald-Sydpolen II-1912.djvu/132

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

virkning. I en fart har alle sat sig op med kop i den ene og ske i den anden haand. Efter tur faar nu hver sin kop fyldt — man skulde si — med den deiligste grønsakesuppe. Skoldende het, kan man se paa ansigtene, at den er, men den forsvinder allikevel med forbausende hurtighet. Atter fyldes koppene, denne gang med et mere solid stof — pemmikan. Med beundringsværdig hastighet tømmes ogsaa denne gang koppene for endnu en gang at fyldes. Appetiten har altsaa ikke tat skade. Koppene skrapes omhyggelig, og nydelsen av vand og brød begynder. Ja, for det er ikke vanskelig at se, at det er en nydelse — efter de fornøide fjæs at dømme er det en større nydelse end den finest sammensatte menu kan skaffe. De ordentlig kjærtegner kjeksen, før de spiser den. Og vandet — iskoldt vand roper de alle paa — forsvinder i store mængder og skaffer øiensynlig en langt større nydelse og tilfredsstillelse end den fineste vin. Primus durer saa smaat under hele maaltidet, og temperaturen i teltet er ganske behagelig.

Efter endt maaltid roper en paa saks og speil, og inden ret længe ser man polfarerne frisere sig for den kommende søndag. Skjægget klippes med maskine ganske kort hver lørdag aften. Dette gjør de ikke saameget av forfængelighetshensyn som fordi det er praktisk og behagelig. I skjæg sætter der sig let isklumper og det kan ofte være yderst generende. For mig staar det, som skjæg paa en slik tur er likesaa upraktisk og ubekvemt som — ja, som f. eks. at gaa med floshat paa benene.

Efterhvert som skjægmaskinen og speilet har gjort sin runde, forsvinder den ene efter den anden i soveposen, og efter et femstemmig „godnat” falder der stilhet over