Ekspeditionen forlot Plymouth den 13. juli 1772. Efter
et kort ophold paa Madeira naadde den Cape Town den
30. oktober. Her fik han underretning om Kerguelen,
Marion og Crozetøenes opdagelse. Ekspeditionen forlot
Cape Town 22. november.
Den 10. december møtte de paa 50° 40' s. br. og 20° ø. l. den første is i form av et uhyre isfjeld — en veritabel isø. Isbjergenes antal tiltok den næste dag, sjøen gik høi, og storm med tæt taake gjorde navigeringen alt andet end behagelig. Samme dag passerte de den bredde, hvor Bouvet mente at ha set land. Bare drivis og fjeld hadde de møtt. Senere naadde han paa 59° s. br. en østlig længde av 10° hvilket er 300 mil av det land, Bouvet mente at ha set, og fastslog dermed, at vedkommende land — om det eksisterte — ialfald ikke hang sammen med det store sydlige kontinent.
Den 17. januar 1773 passertes for første gang den sydlige polarcirkel, — en stor merkedag i den antarktiske forsknings historie. Vistnok hadde Aristoteles med støtte av græske filosofer forutsat, at der fandtes en sydlig kold zone, men anset det for umulig at naa den. Men nu blev den naadd og aabenbaret sig helt anderledes end de hadde tænkt sig den, — aapent hav med et enkelt isfjeld hist og her.
Cook hadde nu fuldstændig distansert alle tidligere ekspeditioner, men hans forsøk paa at trænge videre syd blev stoppet av en stadig økende mængde isfjeld i forbindelse med hel, fast pakis. Ved 67° 15' s. br. og 39° 35' ø. l. blev derfor kursen sat mot nord. Aarstiden var allerede da saa langt fremskreden, at tanken paa videre fremtrængen maatte opgis. Imidlertid sattes kursen for
