ind. Da — uh — møtes jeg av et formelig tropisk pust. Jeg skotter bort paa termometret + 10°C. Hvordan hænger dog dette sammen? Her sit ter han i en iskjelder og syr i 10 gra ders varme. Jeg lærte i mine skoledage, at is smelter omkring 0°. Hvis den samme lov gjælder fremdeles, maa nu han sitte i styrtebad — jeg gaar helt ind. Systuen er ikke stor. 2 meter omtrent alle veier. Ved siden av symaskinen — en moderne trædemaskine — findes der i dette rum foruten det temmelig svære telt, han nu holder paa med — en hel del instrumenter, kompasser osv. Men av størst interesse for mig er maaten, hvorpaa han forhindrer styrtebadet. Nu har jeg det. Ganske fiffig gjort. Taket og væggene har han nemlig dækket med blik og seilduk. Dette er slaat op saan at al isen som smelter gaar samme vei og rinder ned i et vaskefat, som staar under. Paa den maaten samler han sig vaskevand, som er saa kostbart i disse egne. Skøier'n! — Her i dette vesle iskottet, hører jeg senere, er
