saalænge skibet bevæger sig. Paa et seilfartøi, som ligger i vindstille, vil det nok kunde bli mere end varmt nok med solen i zenit, men i tilfælde av stille hadde vi jo motoren at hjælpe os med, saa litt luftning var der altid. Det vil si paa dækket. Nede i lugarene var det værre; der kunde det undertiden bli „svinagtig mildt” som Beck gjerne uttrykte sig. Vore ellers saa prægtige lugarer hadde en mangel, der var ingen ventiler i skibssiden, og derfor kunde vi ikke faa gjennemtræk. De fleste av os klarte sig dog uten at flytte ut. Av de to salonger var forsalongen ubetinget at foretrække som opholdssted i varmen, i koldt klima vil antagelig det omvendte bli tilfældet Forut kunde vi gjennem den gang, som førte ut til rummet under bakken, skaffe tilveie en gjennemgaaende luftstrøm, agterut var det vanskelig at skaffe saa god cirkulation; desuten hadde de der maskinens varme naboskap. Varmest var det selvfølgelig for maskinistene, men den altid opfindsomme Sundbeck visste raad med at forbedre ventilationen, saa selv i maskinrummet klarte de sig efter omstændighetene ganske godt.
Man hører ofte det spørsmaal, hvad der er at foretrække, sterk varme eller sterk kulde. Det er ikke greit at gi noget bestemt svar paa det. Ingen av delene er behagelig; hvad det er ubehageligst blir til syvende og sidst en smagssak. Ombord i et skib vil vel de fleste foretrække varmen, om den er aldrig saa sterk. La gaa at dagen kan være brydsom, til gjengjæld har man de herlige nætter. En sur og kold dag opveies kun slet av en endnu koldere nat.
En ubetinget fordel medfører det varme klima for folk, som hyppig skal i og ut av køien og klærne; det er den
