Side:Amundsen,Roald-Sydpolen I-1912.djvu/24

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


mellem Syd-Amerika og Afrika. Ikke mindre end seksti stationer med en mængde temperaturer, vandprøver, plankton prøver, tok de i dette lite kjendte havområde ned til 1000 m. og dypere. Slik har de gjort de to første tversnit, som overhovedet er tat av Sydatlanteren, og har lagt nye dele av de ukjendte havdyp ind under menneskelig viden. Frams snit er de fuldstændigste og længste som er kjendt fra nogen del av verdenshavet.


Vilde det været urimelig om de som har slitt så meget og nådd så meget, nu var vendt hjem for at hvile? Men Amundsen peker videre: Nu er dette gjort, nu gjælder det det egentlige mål. Næste år bærer det gjennem Beringstrædet ind i is og kulde og mørke nordpå, for at drive tvers over Nordpolhavet, mindst fem år. Det synes næsten overmenneskelig; men han er mand også for det. Fram heter skuten, „fram” er hans valgsprog, og fram kommer han. Hovedfærden, den han nu skal ta fat på, vil han utføre like støtt som den han kommer fra.

Men mens vi venter, glæder vi os over det som alt er nådd. Vi vil følge det smale kjelkespor som de små svarte prikkene av hunder og mænd har trukket over den endeløse hvite flate der sydpå — som en forskningens skinnegang ind i hjertet av det ukjendte. Vinden arbeider i sit evige jag hen over disse spor gjennem sneørkenen. Snart er alt slettet ut.

Men videnskapens skinnegang er lagt, vor viden er blit rikere.

Og av dåden lyser det til alle tider.


Lysaker, 3 mai 1912.

Fridtjof Nansen.