Imidlertid arbeidet vi med fuld kraft paa at bli
klar til avgang. Bestemmelsen var, at denne skulde
finde sted inden midten av august maaned, jo før jo
bedre.
„Fram” hadde været i tørdok, hvor skroget blev grundig indsat med bundstof. Tungt lastet som fartøiet var, blev straakjølen en del ramponert ved det svære tryk mot underlaget. Ved en dykkers hjælp rettet vi imidlertid hurtig paa skaden.
De mange hundrede bundter tørfisk blev klemt ind i storrummet, saa trangt der var. Alt slæde- og skiutstyr blev omhyggelig stuvet væk for saavidt mulig at beskytte dem mot fugtighet. Disse ting maatte holdes tørre, hvis de ikke skulde „slaa sig” og dermed bli ubrukelige. Bjaaland hadde med disse saker at bestille, og han visste, hvordan de skulde behandles.
Som sig hør og bør kom turen til passagerene efter at alt fragtegods godt og vel var kommet ombord. „Fram” blev forankret utenfor Fredriksholm, og i en fart traf vi de fornødne forholdsregler til at ta imot vore firbente venner. Under Bjaalands og Stubberuds kyndige veiledning blev flest mulig av besætningen sat i sving med at haandtere øks og sag. I løpet av nogen faa timer hadde „Fram” faat sig et nyt dæk. Det bestod av løse lemmer, som letvint kunde løftes og fjernes for spyling og rengjøring. Lemmene hvilte paa tre toms planker spikret til selve skibsdækket; mellem dette og løsdækket blev derfor et betragtelig spillerum. Hensigten med dette var som tidligere nævnt en dobbelt: At skaffe hurtig avløp for det paa en slik tur uundgaaelige overvand og desuten at gi adgang for luftcirkulation og dermed opnaa at holde
